Besked fra himlen

Det må være fantastisk at være clairvoyant. Tænk at kunne have hjulpet lille svenske Engla i tide eller finde den forsvundne unge mand fra Gentofte, så hans mor kan smile igen.
Min nysgerrighed på hvordan dette unikke værktøj, clairvoyance, fungerer drev mig i armene på fire nyudklækkede clairvoyante, samme eftermiddag. Den eftermiddag lærte jeg meget om clairvoyance, men mindre om mig selv.

Den første clairvoyant jeg konsulterede var ved at falde ned af stolen over sine egne uovertrufne evner til, at regne ud hvad jeg arbejdede med. Hun snappede efter vejret i bare begejstring da jeg nikkede svagt ja til følgende udsagn: "du arbejder med kommunikation". Det var ikke svært at gætte, jeg var klædt i rødt fra top til tå og trænet i, at holde en fast øjenkontakt. Ergo lignede jeg ikke nogen grå kontormus, den dag. Desuden er kommunikation et vidt begreb for mig og ikke en job definition i sig selv, er det?!

To af de clairvoyante mente at jeg var matematisk og logisk beregnende. De to andre placerede mig i en helt anden ende af scalaen, for følelser. De mente, at jeg var overfølsom og styret af mit hjerte. Den ene fik en klump i halsen og fortalte om den varme der bredte sig i hendes bryst, når hun så på mig. Hun erklærede dog selv, at hendes varme bølge måske kunne skyldes overgangsalderen.

To af de claivoyante fik desværre lukket af til himlens port, da jeg fortalte jeg var psykolog. Det var ligesom at ånderne ikke brød sig om dét og begge claivoyante beklagede, at de ikke kunne gå videre. Det var ærgerligt, specielt fordi den ene havde fået kontakt til min afdøde mormor, på min opfordring. Først var det slet ikke muligt at hun ville tage kontakt til afdøde, men hun må have ombestemt sig, for pludselig var der 'hul i gennem' til momse. Hun beskrev min mormor som lattermild. Det fik mig til at tænke på om hun gættede. Jeg ville jo ikke bede om at få kontakt til min mormor hvis hun var en stram tante, vel?! anyway- så måtte hun slutte efter dén kontakt, fordi hun selv var meget overvældet over, at hun havde opnået kontakt til den anden side. Hun sluttede dog høfligt med at fortælle, at det ikke er gennemskueligt hvad der er kontakt til det åndelige og hvad der er en flig af hendes egen fantasi.

Nå, nu til pointen. Jeg lærte en masse om claivoyance den dag. Jeg lærte at dét vi ser i andre, altid er et spejlbillede af os selv. Den clairvoyante der fik varme i brystet og klump i halsen, var selv et meget kærligt menneske. Hun spejlede sig selv i mig. Det mærkede jeg da jeg gik fra hende. Hun holdt mig i hånden, hele vejen ud til døren. Hun gav mig et stort kram til farvel og hendes kærlige smil hænger ved mig endnu. Det var altså ikke mig der var ét stort bankede hjerte, det var hende selv.
Derimod var dén claivoiant, der anså mig for at være logisk og matematisk, selv afmålt og lagde en distance.
Alle fire havde de noget klogt at sige, om sig selv. Det skuffede mig lidt men på den anden side hvad havde jeg forventet?? Jeg gav ingen anden mulighed end at de måtte bruge sig selv, i en spejling. Jeg var nemlig meget fåmælt den dag. Jeg havde store forventninger til hvad deres klarsyn kunne bringe mig og derfor ville jeg ikke udlevere for meget.

Jeg har ikke givet op. Måske var de clairvoyante, som jeg mødte, bare ’wannabee’s og så har jeg stadig til gode at møde ham/hende der virkelig har et klarsyn.

Læs mere om CityTerapi og vores psykologer og coaches på
www.cityterapi.dk

Smil lidt mere

Hvorfor er det at mange mennesker går rundt ..........


Læs mere om CityTerapi og vores psykologer og coaches på
www.cityterapi.dk